Nissernes historie

Du kan altid genkende en nisse. De er små folk med rød hue og træsko.

"Til min forundring hører jeg, at der er folk som aldrig har set en nisse. Man må ynke sådanne mennesker. Der må være noget galt med deres øjne." Sådan starter en gammel dansk folkehistorie.

Nisser, både han og hun, har en lang livscyklus, gennemsnitlig omkring firehundrede år. Hannissen er i sit 275 år på højden af sin karriere. Hunnissen kommer i overgangsalderen, når hun er omkring 350 år eller ældre - dette røbes hun af en let skægvækst. Hunnissen ses sjældent, da hun næsten altid er hjemme og passe huset.

Hannissen bærer en speciel spids hue, der er lavet af filt. Nisserne kendetegnes ved, at de kun tager deres hue af, når de sover og muligvis også når de er i bad. En nisse uden hue er ingen nisse - og det ved de. Nissen føler, at hans personlighed fremgår lige så meget af hans hue, som af formen af hans næse. Nisserne får udleveret deres huer i en meget tidlig alder og beholder den livet igennem. Der er et naturligt, men kraftigt slid på den indvendige side af huet, hvorfor den til stadighed fornyes med filt på ydersiden. Den voksne hunnisse bærer gråt eller kakifarvet tøj. Før ægteskabet bærer hun en klar grøn spidshue, som lader hendes fletninger hænge frit. Efter ægteskabet bærer hun en mørkere hue.

En nisse er 7 gange stærkere end et menneske. Der er flere typer af nisser: skovnissen, klitnissen (de er lidt større end skovnissen), havenissen, gårdnissen, murnissen (hovedsagelig bosiddende i gamle historiske huse) og den sibiriske nisse (de er større end den europæiske nisse og minder om en trold).

Nisser holder regnskab med deres alder ved hjælp af det egetræ deres forældre plantede den dag de blev født. En nisse er som voksen kun 15 cm høj uden hans spidse hue. Når nisserne er omkring 100 år, begynder de at tænke på ægteskab. Brylluppet holdes ved fuldmåne i skoven ved en enkel ceremoni, hvor de lover hinanden evig troskab. De bliver gift under brudens livstræ og skal siden hen bo i det hus hannissen påbegyndte 15-20 år tidligere. Bryllupsmiddagen er risengrød med en stor smørklat og kanelsukker. Når nissebrudeparret er træt af at feste, hjælper de større dyr i skoven dem med bryllupsrejsen.

Hunnissens graviditet varer 12 måneder. Hun får altid tvillinger, enten to piger, to drenge, eller en af hver, og det sidste er det mest almindelige. Når nisserne er tolv år gamle skal de lære en masse. Nissepigen hjælper sin mor i huset med bagning, pyntning og alle slags vigtige ting. Nissedrengen skal med nissefar ud i skoven, hvor han lærer om svampe og planter og lærer at kende et venligt dyr fra et fjendtligtsindet. Han lærer at løbe om kap med harer. Og på disse ture lærer han også at bruge en ønskekvist, som leder nisser på sporet af vand, skatte og jordstråler. Akupunktur har nisserne brugt i tusindvis af år. De har sølv- og guldnåle, og med dem hjælper de både dyr og mennesker, som er kommet til skade. Når børnene har lært alt, hvad der er vigtigt for en nisse, er de omkring 100 år, og tiden er inde til at gifte sig. Og det hele starter forfra.

Nisserne spiser 2 hovedmåltider dagligt, men snupper gerne en mellemmad. Hovedmåltiderne består gerne af frugter, bær, nødder, svampe, sangfugleæg, grøntsager, honning og urtete. Nisser spiser aldrig kød.

Nisser laver selv alt til deres husgeråd til familiens brug, keramik, glaspustning, metalarbejdning, snedkerarbejde og tøjfabrikation.

Nisser er ven med naturen og er i tæt kontakt med de vilde dyr, som de hjælper, når det er nødvendigt. De fodrer dyrene, når det er streng vinter.

De har deres eget sprog, som de kun taler indbyrdes. Overfor mennesker taler de vores sprog.

Nisserne har et meget køligt forhold til alfer, husånder, hekse og feer. De undgår helst hinanden. De har i tidernes løb haft mange fejder med troldene, som de foragter, men også frygter.

Uvidende mennesker tror kun der findes nisser omkring juletid - men det er helt forkert - næ, nisser findes altid hvor det er rart at være - så måske er det derfor, der er nogle der tror, at der ikke findes nisser.